Knitting for Olive “Heavy Merino” består af 100 % merinould. Garnet er blødt og lækkert og har en smuk og naturlig struktur.
Garnet findes i de smukkeste douce farver. Knitting for Olive har udvalgt farver, der passer smukt sammen på tværs af nuancer, og du kan dermed nemt skabe dit eget personlige strikkeprojekt.
KFO Merino er mulesing free. Ulden kan spores direkte tilbage til farmen, den kommer fra. På denne måde ved man præcist hvilken farm, hvilke farmere og hvilke får, ulden stammer fra. Knitting for Olive Merino produceres i Italien, og spinderiet følger etiske og miljørigtige fremgangsmåder, så det lækre bæredygtige garn fra KFO spindes uden skadelige stoffer.
Knitting for Olives bæredygtige merinould har en lang række gode egenskaber; den naturlige uld er temperaturregulerende, og det vil sige at den holder på kropsvarmen når vejret er koldt, og afgiver varme, når huden skal holdes kølig i varmt vejr. Samtidig kan uld, ligesom silke, transportere fugt væk fra huden, og ulden kan absorbere 30 % af dens vægt uden at føles våd. Uld er desuden smudsafvisende og kræver minimal pleje.
Garnet er Oeko-Tex Standard 100 certificeret.
Knitting for Olive “Soft Silk Mohair” er et utroligt blødt luksus garn, der er spundet i en blanding af den fineste Kid Mohair og Mulberry Silke, begge cruelty free og produceret med bæredygtigt fokus. De douce farver fremstår utroligt flot i den fine silkemohair, og farverne i KFO “Soft Silk Mohair” kan nemt kombineres med de øvrige typer garn fra Knitting for Olive.
KFO Silk Mohair kan med fordel bruges som følgetråd, men er også smuk når den bliver strikket i 2 eller 3 tråde. På denne måde får man en virkelig let og luftig, varm sweater.
Knitting for Olive får produceret deres mohair i Sydafrika, og sikrer at de kan spore ulden helt tilbage til farmen. Det vil sige, at KFO ved præcist hvilke farme, farmere og geder, som ulden kommer fra, og på denne måde sikrer man dyrevelfærd, og at der ikke sker mulesing eller anden mishandling.
Den bløde og luftige silkmohair fra KFO produceres i de smukkeste douce farver, med høj omtanke for både dyrevelfærd og social ansvarlighed, og også med stort fokus på miljøvenlig produktion af garn. Spinderiet følger etiske og miljørigtige fremgangsmåder, hvilket skaber et garn uden skadelige stoffer.
HUSK at lave din strikkeprøve, så du er sikker på at overholde strikkefastheden.
Størrelse XS (S) M (L) XL/2XL (3XL/4XL)
Brystvidde 94 (100) 109 (114) 120 (130) cm
Længde (målt på midt bag under halskanten) ca. 52 (54) 56 (58) 59 (59) cm