Redskaber

Strikkeredskaber til ethvert behov - eller fordi man ikke kan lade være… Strikkepinde, maskemarkører, håndarbejdssakse, målebånd... og alt hvad et strikkehjerte ellers begærer.

 

Strikning er som bekendt en udstyrssport, og her har vi samlet en masse lækre strikkeredskaber i både holdbare materialer, bæredygtige og up-cyklede materialer, som er svære at modstå - strikketiden bliver jo kun endnu bedre af, at man har udstyret i orden.

 

Herunder finder du strikkeredskaber fra blandt andet Cocoknits, Merchant & Mills, PetiteKnit, Sharin's, Twig & Horn, Mille Fryd, Addi, House Doctor, Kaos Yarn, Seeknit, So Schjelde Handmade, The Laundress og Vita Vass.

 


 

Knitter's Delight har samlet et udvalg af lækre strikkeredskaber produceret i holdbare materialer og up-cyklede materialer, som er behagelige at bruge, og som har en virkelig flot finish.

 

Eksmpler herpå er blandt andet Cocoknits redskaber i vores sortiment, er alle produceret af miljøvenlige alternativer til plastik, blandt andet EVA-skum, og PLA der er plantebaseret og 100% nedbrydeligt.

 

Twig & Horns måleredskaber er produceret af FSC-certificeret genbrugs-MDF, og er samtidig virkelig holdbare.

 

Vita Vass skaber sine fine tilbehørstasker i upcyclede metervarer, som hun finder rundt omkring på loppemarkeder o.l. På den måde får glemte tekstiler nyt liv og formål, og vi får de fineste og praktiske tasker og punge til vores strikkeudstyr.

 

Sharin's laver de fine drejede træ-redskaber i restetræ og småstrykker, som hun modtager fra et snedkeri. På den måde laves de små redskaber af små træstykker, i stedet for af et helt træ - det giver virkelig meget mening på den lange bane.

 

På samme måde producerer So Schjelde Handmade sine fine lædervarer af rester fra en lædermøbelfabrik - så de små produkter ikke skal laves af et helt skind.

 

Og Addi laver deres helt utroligt smukke og lækre rundpinde af oliventræ fra plantager, der ikke længere bærer frugt - og på denne måde får træet igen et nyt formål.

 

Og sådan kunne vi blive ved… :)