Ren Hør

Her finder du det bæredygtige og økologiske garn, der består af 100% hør.

 

 

preload spinner

Knitter's Delight har her samlet det bæredygtige og økologiske garn, der består af 100% hør i høj kvalitet.

 

HØRGARNETS EGENSKABER

Garn af hør har en lang historie som en af de mest anvendte naturlige fibre i tekstilproduktion. Hørens unikke egenskaber gør det til et særligt eftertragtet materiale til strikning, hækling og vævning. Fra sin karakteristiske glans til dets slidstærke natur, er hørgarn ikke bare et funktionelt valg, men også både en bæredygtig og æstetisk mulighed, når du vælger garn til dit strikkeprojekt.

 

Hørgarn er fremstillet af plantefibre fra strilken i hørplanten, der behandles og spindes til garn. Processen inkluderer flere trin som rødning, brækning og kæmning, der sikrer, at fibrene bliver lange og ensartede nok til spinding.

Hørfibrene er naturligt glatte og stærke, hvilket giver garnet en unik struktur og finish. Dette adskiller det fra andre naturfibre som uld og bomuld.

Groft hørgarn har en mere grov og rustik tekstur, der er velegnet til interiørprojekter som viskestykker og dækkeservietter, mens det bløde hørgarn, der er blevet behandlet for at give en glattere overflade, er ideelt til tøj og accessories.

 

HØRGARNETS ANVENDELSE

Garn der er spundet af høre, er et meget let og åndbart garn, der helt naturligt absorbere store mængder fugt fra huden. Hørgarn er dermed det perfekte valg til sommertoppe, bluser og strikkede t-shirts, som man bærer i varmt vejr. Hørgarnet tillader luften at cirkulere, hvilket skaber en kølig og behagelig fornemmelse mod huden.

Hørgarn har en naturlig smuk og diskret glans, der giver et elegant og raffineret udtryk til dit færdige strik. Garnets let faste og ujævne struktur tilføjer karakter og dybde til færdige projekter, især i enkle designs som glatstrik. Efterhånden som garnet strikkes og bæres i det færdige strik, vil hørgarnet bløde op, og blive mere fleksibelt og blødt.

Hør er en af de stærkeste naturfibre og garn af hør er meget slidstærkt. Tøj der er strikket i hør holder sig smukt og funktionelt i mange år, og hørgarnet bliver kun blødere med tiden.

 

OPLEVELSEN AF STRIK I HØRGARN

Hør er naturligt modstandsdygtigt over for bakterier og pletter, hvilket gør det nemt at holde rent, og hørgarn er virkelig behageligt at bære; hørgarnets evne til at regulere temperaturen gør det velegnet til strik af både sommer- og overgangsbeklædning. Desuden fungerer hørgarn godt til både strik, hækling og vævning.

 

Garn af hør kan imidlertid godt være stift, inden det bliver strikket og taget i brug. Nyt hørgarn kan føles stift og uvant at arbejde med, men efterhånden som det bliver strikker, og efterfølgende bliver vasket og båret på kroppen, blødgøres det markant.

Hør har begrænset elasticitet sammenlignet med animalske fibre så som uld, hvilket kræver opmærksomhed ved valg af strikkeprojektet.

 

Hørgarn bliver også utroligt lækkert, når det strikkes sammen med andre typer garn, så som uld og silke. På denne måde gives det færdige strikkeprojekt en større bevægelighed og umiddelbar blødhed.

 

HVORFOR VÆLGE ØKOLOGISK HØRGARN

Økologisk hørgarn er meget miljøvenligt at producere, idet hørplanten kræver meget lidt vand, pesticider og gødning sammenlignet med andre tekstilafgrøder. Dette gør hørgarn til et mere bæredygtigt valg for dig, dig ønsker at minimere det miljømæssige fodaftryk.

Hørgarn er en smuk og funktionel fiber med en tidløs æstetik. Det forener naturlige egenskaber som styrke, åndbarhed og glans med bæredygtighed og holdbarhed. Selvom det kan kræve lidt tilvænning at strikke med hør, får man det mest fantastisk smukke strik i hør, som man kan have glæde af i lang tid.

 

PLEJE AF HØRGARN

Hørgarn er let at pleje og vedligeholde, men korrekt pleje forlænger levetiden af dine strikkeprojekter. Hør kan vaskes i maskinen på et skånsomt program. Brug et mildt vaskemiddel og undgå skyllemiddel. Lad dit hørstrik ligge fladt og tørre for at undgå, at det mister sin form. Hørfibrene bliver blødere og mere behagelige efter hver vask, så det er værd at vaske projekterne regelmæssigt.

 

BILLIGT ØKOLOLGISK HØRGARN

Når du køber bæredygtigt og økologisk kvalitets hørgarn behøver det ikke at være dyrt, at købe ind til dit strikke eller hækleprojekt. Hørgarn behøver ikke at være et kostbart garn, og deruover er du samtidig med til at passe på miljøet og din egen sundhed, når du køber bæredygtigt og økologisk hørgarn.

 

VORES SORTIMENT AF HØR GARN

Hos Knitter's Delight finder du hørgarn, som er i tråd med hele vores øvrige sortiment af lækkert kvalitetsgarn med bæredygtigt fokus.

For eksempel finder du det utroligt lækre økologiske hørgarn “Hør Organic” fra Isager, som spinder det lækreste bæredygtige kvalitetsgarn i 100% ren økologisk hør, og har en farvepalette med de smukkeste klare farver.