Strikkepinde

Man bruger mange timer med sine strikkepinde i hænderne, og det er vigtigt at det er et godt redskab at arbejde med, som samtidig gør strikningen så nem og behagelig som muligt.

 

Strikkepinde kommer i mange varianter og kvaliteter, og vi har valgt at tage to slags rundpinde i sortiment, som begge er i høj kvalitet og virkelig lækre at arbejde med. Og som samtidig er produceret af bæredygtige materialer.

 

 


 

Knitter's Delight har udvalgt strikkepinde, som er af virkelig høj kvalitet, og som samtidig er udvundet af bæredygtige materialer.

 

Rundpindene fra Seeknit er produceret af nøje udvalgt og utrolig stærk japansk bambus, der er behandlet med et lag af naturlig voks. Maskerne glider utroligt nem og behageligt over strikkepindene, uden at være uregerlige, og disse rundpinde er virkelig slidstærke. Samtidig er bambus et virkelig godt bæredygtigt valg, da det er en hurtigvoksende plante, der kan dyrkes uden intensiv skovdrift.

 

Rundpindene fra Addi er produceret af oliventræ fra plantager. Træerne bærer ikke længere frugt, og får på denne måde et nyt formål. Der er altså ikke tale om, at der dyrkes træer til produktion af pindene, men i stedet at dyrkningen af plantagetræerne får minimum to hovedformål. På denne måde får man et virkelig godt strikkeredskab, med minimal indvirkning på miljøet.