BC Garn "Semilla GOTS" er et dejligt blødt og let uldgarn. Det er spundet af 100 % økologisk og bæredygtigt produceret uld. Råulden kommer fra Argentina og er selvfølgelig mulesingfri. Semilla GOTS bliver spundet og farvet i Italien.
Semilla er GOTS certificeret. Det betyder, at der er sørget for god behandling af dyrene, og at græsningsarealet som dyrene går på, også bliver dyrket økologisk og miljøvenligt uden brug af gift og syntetisk gødning. Derudover er alle medarbejdere, som er involveret i produktionen, sikret ordentlige arbejdsforhold og lønninger.
Isager Trio 2 er et let og køligt garn, der er spundet i 50% økologisk hør, 30% økologisk bomuld og 20% naturlig lycell. Plantefiber-garnet giver et smukt og naturligt udtryk, når det strikkes, og sammensætningen af hør, bomuld og lyocell giver et blankt og elegant garn, der er virkelig godt at strikke smukke sommertoppe og bluser. Det økologiske garn "Trio 2" fra Isager er kradsefrit, og er et smukt alternativ til uldgarn, hvis du oplever at uld kradser, eller hvis du er allergisk overfor uld.
ONION "Soft Organic + Nettles" er et økologisk garn af uld og nælde, der er helt utroligt blødt, let og lækkert. Strikkegarnet er virkelig behageligt at arbejde med, og giver et flot maskebillede. Det økologiske naturfiber garn er spundet af 80% økologisk uld, og 20% sprøjtefri nælde. Brændenælde gør garnet utroligt slidstærkt på samme måde, som konventionelt garn, der bliver forstærket af akryl, nylon eller anden plastik, og udover at tilføre garnet den høje slidstyrke, giver nælden også uldgarnet en virkelig smuk glans, og et let meleret udtryk, idet nælde ikke tager imod farve.
HUSK at lave din strikkeprøve, så du er sikker på at overholde strikkefastheden.
Strikkefasthed 22 m / 40 p = 10 x 10 cm i mønster på pind 3,5
Størrelse 1 (2) 3 (4) 5 (6) 7 (8) 9 (10)
Overvidde, omkreds 89 (93) 98 (104) 109 (115) 120 (125) 131 (136) cm
Længde 54 (55) 56 (57) 58 (59) 60 (61) 62 (63) cm
Ærmelængde Ærmelængde: 22 (22) 22 (22) 22 (22) 22 (22) 22 (22) cm
Vejledende pinde Rundpind 3 mm (40 og 80/120 cm) og 3,5 mm (40 og 80/120 cm)