Knitting for Olive “Pure Silk” er et blødt, eksklusivt bæredygtigt garn af 100 % bourettesilke (råsilke). "Pure Silk" produceres cruelty free, hvilket vil sige at sommerfuglene overlever processen, modsat konventionelt produceret silkegarn.
Silke er, ligesom uld, isolerende og holder på varmen, når det er koldt, og garnet kan dermed med fordel bruges til helårsstrik. Silkegarn er et materiale, der er velegnet til brug hele året, da det har varmeregulerende egenskaber. Men derudover har silke garn også en virkelig god evne til at absorbere fugt -helt op til 30 % af sin vægt, uden at den føles fugtig og tung. Det lækre kvalitets garn er derfor meget velegnet til brug om sommeren.
ONION "Soft Organic Wool + Nettles" er et økologisk garn af uld og nælde, der er helt utroligt blødt, let og lækkert. Strikkegarnet er virkelig behageligt at arbejde med, og giver et flot maskebillede.
Det økologiske naturfiber garn er spundet af 80% økologisk uld, og 20% sprøjtefri nælde. Brændenælde gør garnet utroligt slidstærkt på samme måde, som konventionelt garn, der bliver forstærket af akryl, nylon eller anden plastik, og udover at tilføre garnet den høje slidstyrke, giver nælden også uldgarnet en virkelig smuk glans, og et let meleret udtryk idet nælde ikke tager imod farve.
Kombinationen af at være virkelig let, utroligt blødt samt slidstærkt, gør blandt andet det bæredygtige garn i ren naturfiber helt ideelt til sommerbluser og børnetøj, toppe og tørklæder. Den anbefalede pindestørrelse er 3 mm.
Isager "Palet" er spundet i 100% økologisk bomuld og er GOTS-certificeret, hvilket vil sige at der både leves op til dyrevelfærden, miljøet og den sociale ansvarlighed. Den faste og bløde bomuld sikrer et blødt og slidstærkt garn, der samtidig føles behageligt at bære mod huden.
Garnet "Palet" fra Isager er et båndspundet garn, hvilket giver en helt anden let og bevægelig tekstur i bomuldsgarnet, end man er vant til fra klassiske bomuldsgarner. Spindingen gør, at bomuldsgarnet ikke bliver kompakt og tæt, men i stedet får de økologiske bomuldsfibre plads til bevægelse, og du får dermed et mere let og luftigt strik i bomuld.
Isager "Palet" er blødt og lækkert, og det kradsefri garn er anvendeligt til mange forskellige typer strikkeopskrifter, især bluser, toppe og små tørklæder/scarfs.
HUSK at lave din strikkeprøve, så du er sikker på at overholde strikkefastheden.
Størrelsesguide Ease Tee har en løstsiddende pasform. Beregn et rørlig vidde på ca. 20-40 cm.
Størrelser 1 (2) 3 (4) 5 (6) 7 (8)
Overvidde 110 (116) 121 (126) 130 (135) 138 (143) cm
Længde, 58 (58) 59 (59) 60 (60) 61 (61) cm
Strikkefasthed 23 m / 35 p pr. 10 x 10 cm. I glatstrik på p 3,5 mm.
Vejledende pinde Rundpind 2,5 mm (40 cm)
Rundpind 3 mm (80/100 cm)
Rundpind 3,5 mm (40 og 80/100 cm)
Strømpepinde 3 mm