BÆREDYGTIG STRIKKETID

- til glæde for os alle sammen -

 

 

Ordet bæredygtig er efterhånden blevet brugt på mange måder, og om mange ting – og også nogle gange hvor det slet ikke er rigtigt.

Og det er virkelig synd, for der er vist ingen som er i tvivl om, hvor vigtigt det er, at vi tager vare på de ressourcer vi har. Og at vi passer på os selv og på vores omgivelser, både når vi køber varer, og i den måde vi lever vores liv på.

 

I Knitter’s Delight er hele sortimentet udvalgt med bæredygtigt fokus – så du kun skal fokusere på at lade dig forkæle og inspirere. Og endnu bedre; det behøver ikke at være dyrere, at købe økologisk garm og garn med bæredygtigt fokus, end det er at købe "almindeligt" konventionelt kvalitetsgarn.

 

Det bæredygtige fokus er valgt af især to grunde; hensynet til vores omgivelser og hensynet til os selv.

Jeg oplever strikketiden som et virkelig godt redskab til at blive grounded. Til lige at lande, tømme hovedet, og bare være i det lille rum, som strikketiden er. Og det virker modsætningsfyldt at gøre det på en måde, der skader miljøet, dyrene og mennesker omkring os.


 

 

Bæredygtigt for Dig
 

S E L V F O R K Æ L E L S E  kan nemt få en klang af luksus (og dét må det jo også gerne være :)), men det virkelig vigtige element er, at vi nærer os selv, så vi kan være noget for dem, som er omkring os.

 

Vi kan ikke dele ud fra et tomt kar, så hvis vi ikke får passet på os selv, og fyldt os selv op, er det svært at være dét for andre, som vi gerne vil være.

 

Og så er der det vildt tilfredsstillende i at skabe – jeg har desværre ikke selv talent for at udtænke designs, men jeg har en kæmpe glæde i at skabe noget med mine egne hænder.

Og så er det jo utroligt heldigt, at der findes så dygtige designere, som bliver ved med at skabe de smukkeste designs. Det eneste problem er den evigt voksende strikkeliste ;)

 

 

 

Bæredygtigt for Verden


S L O W  F A S H I O N  er et stort skridt for miljøet, og selv om der er lang vej endnu, før brug-og-smid-væk-kulturen bliver afviklet, er slow fashion helt klart en måde, hvor vi alle sammen har mulighed for at gøre vores for, at være gode ved miljøet.

 

At lave vores egne stykker tøj til garderoben, præcis som vi godt kunne tænke os, at de skal se ud, så vi har glæde af dem i mange år, er en af de rigtig fantastiske ting ved at strikke – ægte slow fashion.

 

Men der er også flere elementer i bæredygtighed omkring slow fashion, og hvis vi strikker i materialer, der er lavet på en måde, der ikke er gode for miljøet, risikerer vi at pointen lidt går fløjten.

 

 

 

G R U N D T A N K E R N E

 

Ovenstående er nogle af grundtankerne bag sortimentet hos Knitter’s Delight, og det er derfor en proces at finde frem til de mærker og kvaliteter, som grundlæggende har en bæredygtig tilgang til både deres produkter, og deres måde at drive virksomheder på.

 

Der er mange faktorer, der spiller ind for bæredygtige produkter, og i den ideelle verden ville alt være mærket, så det var nemt for os forbrugere at tage stilling. Virkeligheden er, at mærkninger så som Ø-mærket, GOTS-certificeringen mv. er virkelig dyre, og at de færreste små virksomheder har økonomien til dette.

 

Men der er heldigvis også mange måder at producere bæredygtigt på – for eksempel ved at upcycle, genbruge, bruge miljøvenlige produkter, begrænse sit forbrug under produktionen, selv kontrollere leverandører, vælge den mindst forurenende transport, og meget andet.

 

Derfor består udvælgelsen af leverandører af mange forskellige faktorer, og jeg har forsøgt at sammensætte sortimentet, så der er noget for alle – fælles for produkterne er, at de er produceret med bæredygtigt fokus og er af høj kvalitet, så vi kan have glæde af vores strik og vores redskaber i rigtig mange år, og dermed ikke risikerer et overforbrug. På denne måde undgår vi, at sætte et større mærke på vores omgivelser, end vi behøver.

 

 

 

 

Certificering af Garn
 

Det kan være svært at gennemskue, om et garn er bæredygtigt og økologisk fremstillet, og her er certificering en stor hjælp. Der findes en række forskellige certificeringer, som garanterer at garnet overholder krav til dyrenes trivsel, de ansattes arbejdsforhold, beskyttelse af miljøet og mange andre forhold:

 

GOTS-Certificering er den skrappeste certificering i tekstil-industrien, og den sikrer at alle led i produktionen overholder høje krav til dyrevelfærd, social ansvarlighed og miljøbeskyttelse, og garanterer dermed et 100% bæredygtigt og økologisk garn – hele vejen fra farmen til dine strikkepinde.

 

RWS certificering sikrer, at ulden stammer fra farme, der opfylder høje krav til dyrevelfærd og til miljøvenlig drift af landbruget. Alle led i kæden skal være certificeret, før et produkt kan bære RWS-mærket.

 

RMS certificeringen sikrer, at mohair-ulden kommer fra farme, hvor dyrevelfærden lever op til høje krav, og hvor man har en holistisk tilgange til landbrugsdriften. Dette indbærer ligeledes høje krav til social ansvarlighed, og beskyttelse af miljøet. Alle led i kæden skal være certificeret, før et produkt kan bære RMS-mærket.

 

Certificeringerne sikrer med andre ord, at det produkt du står med i hænderne, ikke er blevet fremstillet på en måde, så dyr, mennesker eller miljøet har taget skade af det.

 

Mulesing er én af de mest omtalte former for dyremishandling i uldindustrien, og dermed i høj grad i forhold til garn. Når garnet er enten GOTS-certificeret, RWS-certificeret eller RMS-certificeret kan du du altså være sikker på, at garnet er mulesingfri og i det hele taget Cruelty-Free – det vil sige, at der ikke finder dyremishandling sted.

 

Sporing er en anden måde, hvor producenten kan sikre sig, at garnet er blevet produceret på ordentlig vis; at man simpelthen kender uldens vej fra farmen til spinderiet, videre til farveriet og via transporten til egen produktion. Ved at vide præcis hvilken farm ulden kommer fra, kan garn-producenten have kontakt med farmeren, og selv være med til at sikre kvaliteten af det bæredygtige og økologiske garn.

 

Upcycling er også en måde, som man kan lave bæredygtigt garn på; genanvendelse af allerede eksisterende garn, hvor man spinder det om, og eventuelt blander det med andre fibre – eksempelvis plastik samlet ind i havet –  og på den måde ”rydder man op” i ting der allerede ér blevet produceret, og giver derved genanvendt garn nyt liv og nyt formål.

 

Herudover findes der de certificeringer, som udelukkende beskytter os mennesker – her kan blandt andet nævnes Fairtrade og Oeko-Tex Standard 100:

Fairtrade certificering garanterer, at producenten af det produkt du køber, har fået en fair pris for sine råvarer. På denne måde arbejdes der for en mere ligevægtig fordeling af det beløb, der tjenes på produktet.

Oeko-Tex Standard 100 certificering sikrer, at forbrugere beskyttes mod skadelige farvestoffer og lignende sundhedsskadelige påvirkninger.

 

 

 

 

Baggrunden for de udvalgte Brands
 

H E R U N D E R  finder du nogle af de oplysninger, der ligger til grund for udvælgelsen af de forskellige mærker i Knitter's Delight sortiment, og oplysninger om de forskellige virksomheders tilgang til det bæredygtige fokus. 

 

De forskellige brands er alt fra leverandører af garn, strikkeredskaber og delikatesser, samt alle de andre lækre ting til din strikketid, som Knitter’s Delights sortiment består af.

Hovedparten af virksomhederne er stiftet af eller drevet af kvinder, og flere af dem er én-kvinde-virksomheder.

 

Hvis du har uddybende spørgsmål, er du altid mere end velkommen til at skrive eller ringe, så sidder jeg klar til at hjælpe.

 

 


 

G A R N E T  er selvsagt et vigtig element i strikketiden, og man bruger mange timer med det; først i processen med at strikke det design man har valgt, og derefter med at bære det på kroppen.

Jo bedre kvalitet garnet har, jo større er fornøjelsen ved at arbejde med garnet  - og jo smukkere bliver det færdige resultat, som også vil holde sig smukt i lang tid.

Vores leverandører er i vid udstrækning virksomheder, der er stiftet og drevet af kvinder.

 

Kaos Yarn – drives af Pia, der producerer det lækreste økologiske garn i høj kvalitet, og i utroligt smukke farver, for at inspirere til farvebrug. Alle fibre er økologiske og naturlige, og kommer fra etisk forsvarlige produktioner, både ift. miljøet og dyrenes velfærd, og spinderiet i Peru er Fairtrade-certificeret.

 

Onion – drives af Jette, som over årene har udviklet lækkert garn af naturlige fibre, med bæredygtigheden som grundtanke. Vi fører økologisk og naturligt kvalitetsgarn fra Onion, der udelukkende forstærkes med naturlig nælde i stedet for plastik / akryl, som man typisk gør i konventionelt garn.

 

Knit by Moltrup – drives af Christine, som håndfarver det smukkeste garn så bæredygtigt som overhovedet muligt, med fokus på at begrænse ressourcer og spild i farveprocessen.

 

BC Garn – er en dansk stiftet virksomhed, der nu drives i Tyskland. Vi fører deres økologiske GOTS-certificerede garn i forskellige lækre kvaliteter. GOTS er den strengeste certificering på markedet, der både sikrer gode arbejdsforhold, dyrevelfærd og miljøet, i hele produktionskæden lige fra staldparsonalet til garnet sælges til forhandleren.

 

Knitting for Olive – drives af mor og datter Pernille og Caroline, som stiftede virksomheden fordi de manglede cruelty free og bæredygtigt kvalitetsgarn til deres fine designs. Fokus er på hensynet til dyr, mennesker og miljøet, og at højne ærligheden og gennemsigtigheden i garnbranchen, blandt andet ved direkte kontakt til farmene, RWS certificering, RMS certificering, GOTS certificering og OEKO-TEX 100 certificering af de forskellige materialer.

 

Gepard Garn – drives af Sus, som med sin baggrund som dyrlæge gennem de seneste 30 år har produceret kvalitetsgarn med respekt for dyrene. Vi fører de kvaliteter, som hovedsageligt er skabt af økologiske materialer.

 

 


 

D E S I G N E R N E  er et vigtigt element i skabelsen af slow fashion; de inspirerer os til at skabe de lækre stykker tøj, og guider os igennem processen. De designere som vi samarbejder med er 1-kvindevirksomheder, som selv står for designprocessen lige fra idé, over udvikling, og til det færdige resultat.

 

Popknit – drives af Katja, som designer strik i fantastiske farver, mønstre og teknikker, og selv udvikler og udgiver opskrifterne på de smukke designs.

 

Mille Fryd– drives af Mille, som designer strik og selv skaber og  udgiver strikkeopskrifter med de fineste designs.

 

PetiteKnit– drives af Mette, som designer tidsløst og lækker strik, og selv udgiver strikkeopskrifter med de med smukke, nordiske strikkedesigns.

 

Sharin's– drives af Amalie, som designer fine strikkedesigns, og udfører smukke, håndlavede strikkeredskaber i upcyclet træ.

 

Anne Ventzel – drives af Anne, som designer strik, og udvikler og udgiver sine strikkeopskrifter på utroligt smukke, klassiske designs, der er inspireret af den nordiske strikketradition.

 

Refined Knitwear– drives af Rikke, som designer strik, og udgiver sine strikkeopskrifter på de fine, ultra feminine designs.

 

My Favourite Things Knitwear – drives af Louise, som designer strik, og udgiver sine strikkeopskrifter på designs der er inspireret af det skiftende modebillede, med klassiske træk.

 

 

 


 

S T R I K K E T I L B E H Ø R E T  er udvalgt ud fra samme faktorer som det bæredygtige og økologiske garn; fra leverandører som vægter hensynet til miljlø, dyr og mennesker, og samtidig producerer lækre strikkeredskaber i høj kvalitet.

Desuden er virksomhederne hovedsageligt stiftet og drevet af kvinder, og de fleste som enkvindevirksomheder;

 

SoSchjelde – drives af Tine, som håndlaver fint strikketilbehør i lækkert læder. Tine modtager kvalitets-læderet i form af rester fra møbelproduktion, og hun upcycler det til fine og praktiske redskaber og projekttasker.

 

Vita Vass  – drives af Line, som syr fine tasker og punge til strikketilbehør. Stoffet er vintage metervarer, som Line upcycler, så det får nyt liv og formål. Det er unikaprodukter, da der kun kan laves få eksemplarer af hver.

 

Markørshoppen – drives af Gitte, som håndlaver de fineste smykkemarkører. Hun varetager hele processen lige fra udvælgelsen af stene til skabelsen af de holdbare strikkemarkører.

 

Merchant & Mill's - skaber tilbehør til sy- og strikketid i høj kvalitet. Strikkeredskaberne er smukt og tidsløst udformet i kvalitetsmaterialer, der samtidig er utroligt holdbare. Derudover laver de sy- og strikketilbehør af bæredygtige og upcyclede materialer, herunder elastik, knapper mv.

 

Cocoknits – skaber strikkeredskaber i farverige miljøvenlige og bæredygtige materialer, der samtidig er utroligt praktiske. Det fine og lette design gør strikketiden til en fornøjelse, og fokus på bæredygtighed er gennemført lige fra materialevalget til emballagen.

 

Twig & Horn - skaber smukke strikkeredskaber af bla. naturlige materialer og upcyclede materialer. Redskaberne er af høj kvalitet, og virkelig praktiske, mens de samtidig er designet i et virkelig fint udtryk.

 

 

 


 

D E L I K A T E S S E R N E  Ingen strikketid uden lidt til den søde tand – eller helst ikke i hvert fald :D – og de bæredygtige og økologiske delikatesser i sortimentet er også udvalgt med afsæt i samme faktorer som både strikkegarn og strikkeredskaber; fra leverandører som vægter hensynet til miljø, dyr og mennesker, og samtidig producerer gourmet slik i høj kvalitet.

Desuden er flere af virksomhederne stiftet og drevet af kvinder;

 

Sweetkynd – drives af Michelle, som startede virksomheden ud fra sin kærlighed til søde sager, fordi hun ønskede slik af høj kvalitet af helt naturlige, økologiske ingredienser.

 

Karamel Kompagniet – stiftet af Anna, som ønskede at videreføre sin arv fra sin engelske mormor, og give alle os andre mulighed for at opleve de fantastiske karameller. Det bliver gjort med komposterbar og FSC-mærket emballage og stort fokus på genanvendelse af ressourcerne.

 

Cocohagen er dedikerede til at skabe deres utroligt lækre plantebaserede gourmet trøfler, der er økologiske og veganske, uden tilsætninger af nogen art.

 

Omnom er dedikerede til at skabe den lækreste chokolade af de bedste bæredygtige ingredienser, og indpakket på smukkeste vis. De økologiske kakaobønner udvælges nøje ved besøg i de enkelte plantager, og forenes på Island med økologisk sukker og lokal mælk, til gourmet chokolade af høj kvalitet.

 

Chocolate & Love – er stiftet af det skotsk/danske par Richard og Birgitte, som laver kompromisløs gourmet chokolade; økologisk, fairtrade og etisk fremstillet i en etisk drevet virksomhed. Hvilket er smukt samlet i et fantastisk lækkert produkt, der er smukt indpakket, og samtidig er meget prisvenligt.

 

Hattesen's Konfektfabrik   skaber deres håndlavede gourmet lakridskonfekt efter gammel tradition på øen Ærø ved Sydfyn. Kun de reneste ingredienser anvendes, og gourmet lakridskonfekten pakkes i 96% genbrugsmateriale.