Størrelsesguide Maggie Vest bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 5 cm. Størrelserne XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL) svarer til et brystmål målt på egen krop på 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 (140-150) cm. Målene på den færdige vest finder man på forsiden af opskriften. Bemærk: Disse mål gælder kun, hvis strikkefastheden overholdes. Mål gerne dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Fx hvis du måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En vest i str. S har overvidden 96 cm og vil i ovenstående eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 6 cm.
Størrelser XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)
Vestens overvidde 85 (90) 96 (101) 106 (116) 125 (136) 146 (156) cm
Længde 48 (52) 54 (56) 58 (59) 60 (63) 66 (70) cm (målt midt bag uden halskant)
Strikkefasthed 23 masker x 32 pinde i glatstrik på pind 3,5 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde Rundpind 3,5 mm (60, 80 og/eller 100 cm), rundpind 3 mm (40, 60, 80 og/eller 100 cm)
Materialer 150 (150) 200 (200) 200 (200) 250 (250) 250 (250)g uldgarn (225m/50g) eller tilsvarende kvalitet sammen med 75 (75) 100 (100) 100 (100) 125 (125) 125 (125)g følgetråd (225m/25g) eller tilsvarende kvalitet.
Sværhedsgrad ★ ★ ★ ★ (4 ud af 5)