Om modellen BELLA BLOCKING er en blød og varm sweater, og det feminine design i to farver giver dig mulighed for, at strikke din egen helt unikke sweater. Anne Ventzel har strikket sweateren Bella Blocking i flere forskellige farve- og garnsammensætninger - nogle med fine forårsfornemmelser - andre leder tankerne mod efteråret.
Sweateren strikkes oppefra og ned, og er monteringsfri. Der slås masker op til ryggens bærestykke, og midt på bærestykkerne strikkes det karakteristiske mønster i flerfarvestrik. Ved ærmegabets bund samles ryg og forstykke, og kroppen strikkes rundt, og herefter samles masker op til halskanten, der strikkes i drejet rib. Til sidst samles masker op til ærmer, der formes med vendepinde på den øverstes del, for at optimere pasformen. Alle kanter strikkes med drejet rib og afsluttes med italiensk aflukning.
Strikkekit Du kan købe garnpakke til "Bella Blocking" lige hér
Størrelser 1 (2) 3 (4) 5 (6) 7
Overvidde 99 (106) 113 (120) 127 (136) 142 cm
Materialer
Farve A: 200 (200) 300 (300) 300 (300) 350 g uldgarn (115m/50g) SAMMEN MED 100 (100) 150 (150) 150 (150) 150g uldgarn (280m/50g) eller tilsvarende kvaliteter
Farve B: 250 (250) 250 (250) 250 (350) 350 g uldgarn (115m/50g) SAMMEN MED 100 (100) 100 (100) 100 (150) 150g uldgarn (280m/50g) eller tilsvarende kvaliteter
Forslag til garnvalg, så du kan nøjes med at strikke sweateren i 2 tråde i stedet for i 4 tråde:
SAMMEN MED
Denne model købes direkte hos Anne Ventzel via dette link: Anne Ventzel - Bella Blocking
OBS: Selvom modellen lægges i kurven her hos Knitter's Delight, er det ikke muligt at foretage købet her.
Hvis du har lyst, er du meget velkommen til at dele
Dit strikkeprojekt med #knittersdelightdk
Det færdige resultat med #bellablocking