ONION SOFT Organic Wool+Nettles er et økologisk garn af uld og nælde, der er helt utroligt blødt, let og lækkert. Strikkegarnet er vikelig behageligt at arbejde med, og giver et flot maskebillede.
Onion SOFT Organic Wool and Nettles er spundet i 1 tråd, og er derfor et tyndt garn der løber langt (300m på 50g). Det økologiske uldgarn er virkelig stærkt, idet det indeholder 20% nældefiber som alternativ til forstærkning med nylon.
Kombinationen af at være virkelig let, utroligt blødt samt slidstærkt, gør blandt andet det bæredygtige garn i ren naturfiber helt ideelt til sommerbluser og børnetøj, toppe og tørklæder. Den anbefalede pindestørrelse er 3 mm.
Det økologiske naturfiber garn er spundet af 80% økologisk uld, og 20% sprøjtefri nælde. Brændenælde gør garnet utroligt slidstærkt på samme måde, som konventionelt garn, der bliver forstærket af akryl, nylon eller anden plastik, og udover at tilføre garnet den høje slidstyrke, giver nælden også uldgarnet en virkelig smuk glans, og et let meleret udtryk idet nælde ikke tager imod farve.
ONION SOFT Økologisk Uld og Nælde er et bæredygtigt garnalternativ i en virkelig høj kvalitet, der kommer i de fineste farver. Garnets farver fremstår klare og stærke, og er afstemt i en fin og harmonisk farvepalette. Udover at give garnet sin styrke, giver nælden også farverne et smukt perlemorsagtigt skær, og et let meleret udtryk.
Dette økologiske garn i luksus kvalitet gør det muligt, at strikke i ren naturfiber uden tilsætning af kunstige materialer, og det færdige strik vil holde sig flot i lang tid.