BC GARN "Semilla GOTS" er et dejligt blødt og let økologisk uldgarn. Råulden kommer fra Argentina og er selvfølgelig mulesingfri. Semilla GOTS bliver spundet og farvet i Italien.
Semilla er GOTS certificeret. Det betyder, at der er sørget for god behandling af dyrene, og at græsningsarealet som dyrene går på, også bliver dyrket økologisk og miljøvenligt uden brug af gift og syntetisk gødning. Derudover er alle medarbejdere, som er involveret i produktionen, sikret ordentlige arbejdsforhold og lønninger.
Garnet er 2-trådet og har et lækkert, let rustikt udseende.
ONION "SOFT Organic Wool+Nettles" er et økologisk garn af uld og nælde, der er helt utroligt blødt, let og lækkert. Strikkegarnet er vikelig behageligt at arbejde med, og giver et flot maskebillede.
Onion SOFT Organic Wool and Nettles er spundet i 1 tråd, og er derfor et tyndt garn der løber langt (300m på 50g). Det økologiske uldgarn er virkelig stærkt, idet det indeholder 20% nældefiber som alternativ til forstærkning med nylon.
KNITTING FOR OLIVE “Soft Silk Mohair” er et utroligt blødt garn i en blanding af Kid Mohair og Mulberry Silke. Garnet er optimalt at bruge som følgetråd. Mohairulden produceres i Sydafrika med fokus på dyrevelfærd.
HUSK at lave din strikkeprøve, så du er sikker på at overholde strikkefastheden.
STRIKKEFASTHED 21 m x 32 p i vaffelstruktur på pind nr. 4 mm = 10 x 10 cm
STØRRELSER XS (S) M (L) XL (2XL)
MÅL Overvidde 108 (113) 119 (125) 132 (140) cm, Længde 57 (58) 59 (60) 61 (61) cm målt fra under halskanten på bagstykket.
Cardiganen har en rørlig vidde på ca. 25 cm. Du bør strikke en størrelse, hvor overvidden er ca. 25 cm større end dit eget brystmål, alt efter hvor løs en cardigan du ønsker