Gepard "Puno Upcycling" er spundet af 100% upcyclede materialer. Både ulden og alpacaen er restprodukter fra spindemaskinerne, som bliver samlet og sorteret, og spundet igen til det lækreste kvalitetsgarn. Puno Upcycling fra Gepard Garn er spundet af 10% blød uld og 68% blød alpaca, og samlet med 22% upcyclet polyamid. Puno Upcycling er et utroligt blødt og luftigt garn, som giver en let og lækker strik.
Knitting for Olive “Soft Silk Mohair” er et utroligt blødt garn i en blanding af Kid Mohair og Mulberry Silke. Garnet er optimalt at bruge som følgetråd. Mohairulden produceres i Sydafrika med fokus på dyrevelfærd.
Isager "Soft" er et luksuriøst garn, der er spundet i 44% økologisk bomuld og 56% blød baby alpaca. Den faste og bløde bomuld sikrer garnet en slidstærk base, der samtidig føles behagelig mod huden, mens baby alpakkaen tilføjer garnet fylde og varme, og samtidig giver den karaktieristiske fluffy, luftige og bløde struktur. Denne konstruktion gør garnet ekstra let og luftigt, samtidig med at det har en fyldig volumen.
Isager "Silk Mohair" er spundet i 75% RMS certificeret super kid mohair og 25% silke. Silkmohairen er virkelig blød og fluffy, og kommer i de skønneste farver fra den klassiske Isager-farvepalette. At silkmohairen er RMS-certificeret betyder, at der holdes styr på ulden hele vejen fra farmen til forbrugeren; dyrene behandles godt, og dyrevelfærden er i top. Farmene drives så miljøet ikke tager skade, og det sikres samtidig at arbejdsforholdene for medarbejderne er i orden.
HUSK at lave din strikkeprøve, så du er sikker på at overholde strikkefastheden.
Strikkefasthed 20 m og 24 rækker = 10 x 10 cm i snoningsmønster på pind 5,5 mm
Størrelse 1 (2) 3