Mens Vi Strikker, Strikkebog

Mens Vi Strikker, Strikkebog

299,00 DKK


Lagerstatus: På lager
stk.

 

"Mens Vi Strikker" er en herlig podcast af skuespillerne Trine Gadeberg, Christiane Gjellerup Koch og Ditte Hansen, som med stor personlighed og nærvær taler om alle de emner, som livet handler om. Godt krydret med spændende gæster, skæve indslag og lækre cocktails.

Podcasten "Mens Vi Strikker" er at fantastisk univers, som de tre skuespillere nu har overført til en lækker strikkebog - med en sammensætning af alt det indhold, som vi kender fra deres strikkepodcast.

 

Strikkebogen "Mens Vi Strikker" indeholder de allerbedste strikkeopskrifter fra podcasten, og er godt krydret med gode strikketips, personlige fortællinger og opskrifter på lækre drinks.

I den lækre strikkebog får du 20 strikkeopskrifter, lige fra en nem begyndersweater og en lækker hoodie til en farvestrålende bikini. Hver enkelt opskrift udspringer af personlige fortællinger fra de tre værter, og parres med drinksopskrifter for som alle ved; Strik rimer på drik.

Derudover indeholder strikkebogen også små fortællinger fra podcastens samtaler, hvor alle mulige og umulige emner vendes, lige fra strikketeknikker, garn og strikkeopskrifter, til venskaber, vinterbadning og klimaangst. Det er nemlig noget af det gode ved strik; at man kan tale imens.

Strikkebogen "Mens Vi Strikker" er fuld af lækre fotos, og er fuld af liv og anekdoter, farver, strikkeglæde, strikketeknikker og lækre strikkeopskrifter.