HUSK at lave din strikkeprøve, så du er sikker på at overholde strikkefastheden.
Størrelsesguide
Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til brystmål på omtrent 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Anker Tee bør have et bevægelsesrum (positive ease) på omtrent 0 cm. Det betyder, at hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (mål dig selv med et målebånd om brystet eller det sted på din krop, der er bredest), bør du strikke en str. S. En bluse i str. S har overvidden 90 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 0 cm.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Blusens overvidde: 84 (90) 96 (100) 111 (121) 131 (139) 151 cm
Længde: 50 (52) 55 (57) 59 (62) 64 (66) 68 cm
Strikkefasthed: 28 masker x 40 pinde i glatstrik på pind 3 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 3 mm (40, 60 og 80 eller 100 cm), rundpind 2,5 mm (80 eller 100 cm), strømpepinde 2,5 mm og 3 mm (hvis der ikke strikkes med Magic Loop-teknik)
Materialer: 200 (200) 200 (250) 250 (300) 300 (300) 350 g Merino eller Cotton Merino fra Knitting for Olive (50 g = 250 m)
Sværhedsgrad: ★ ★ (2 ud af 5)