Strikkekurser - Videoer om vores kurser
Her på siden finder du små vidoer om vores forskellige strikkekurser i Knitter's Delight.
Du kan høre mere om indholdet på de forskellige kurser, og se hvordan vores kurser afholdes. Hvis du har spørgsmål til vores kurser, så skal du endelig bare kontakte os på mail eller telefon.
Du lærer blandt andet at strikke oppefra og ned, lave italiensk aflukning og meget mere.


Knitter's Delight strikkekurser afholdes på Fyn, i vores fysiske butik der ligger 10 min. kørsel syd for Odense. Det er også hér, at vi afholder vores Strikkeaften / StrikkeCafé ca. hver anden måned, der handler om at hygge sig med sit strik, og dele sin glæde med andre strikkere.
På vores strikkekurser lærer du forskellige strikketeknikker, og at få et godt flow når du strikker. Men strikkekurserne handler også i høj grad om glæden ved at strikke, det selvnærende aspekt, og selvfølgelig mestringsfølelsen når du oplever, at du kan skabe lækker strik.
Strikkekursus No. 1 - Begynder er et strikkekursus til dig, som virkelig gerne vil lære at strikke, men som aldrig har prøvet det før.
Kurset er også til dig, som har strikket en lille smule før, men som gerne vil have opfrisket de grundlæggende teknikker, hvordan man læser en strikkeopskrift, og kommer godt i gang med at strikke igen.
Strikkekursus No.2 - Moderne Strik er et strikkekursus til dig, som kan strikke de mest grundlæggende teknikker, og som nu er klar til at lære noget mere.
Kurset er også til dig, som har strikket i mange år, men som gerne vil lære de nye teknikker, der er dukket op de senere år; at strikke oppefra og ned, italiensk aflukning, monteringsfri strik og meget mere.
Strikkekursus No.3 - Flerfarve Strik er et strikkekursus til dig, som gerne vil lære at strikke Fair Isle Strik / Jacquard Strik / Mønsterstrik / Flerfarvestrik - kært barn har mange navne.
Kurset er til dig, som ikke har prøvet at strikke flerfarvestrik før, eller har prøvet det ganske lidt, og som gerne vil lære det fra bunden. Du bliver ført ind i principperne bag at strikke med flere tråde, hvordan du får et flot resultat, og øver at få et godt flow i dit strik, når du strikker med flere farver.