Maskestoppere og -holdere
Her har vi samlet forskellige maskestoppere og maskeholdere, så du kan holde styr på maskerne i dit strikketøj.
Knitter's Delight har her samlet forskellige maskestoppere og maskeholdere, så du kan holde styr på maskerne, når dit strikketøj hviler.
Maskeholdere er nyttige redskaber i strikkeverdenen, designet til midlertidigt at holde dine masker, mens du arbejder på andre dele af dit strikkeprojekt. Maskeholdere er især praktiske ved strikning af komplekse mønstre, konstruktioner, eller når du skal kombinere flere strikkeprojekter i én.
Maskeholderne er et virkelig praktisk alternativ, hvis man ikke lige har flere pinde i samme tykkelse, når en del af strikketøjet skal hvile mens man arbejder på en anden del eller hvis masker til ærmer eller lommer skal hvile. Og så er maskeholderne langt mere praktiske end eksempelvis et stykke snor, da de i princippet fungerer som en strikkepind, og man dermed let kan flytte masker over på dem, og tilbage på strikkepinden.
De store “sikkerhedsnåle” med den praktiske lukning sørger for, at ikke en eneste maske løber, uanset hvor meget man arbejder med sit strikketøj.
Maskestopperne sikrer nemt og praktisk, at maskerne ikke falder af pindene, når strikketøjet ligger i projekttasken, ved simpelthen at sætte en på spidserne af strikkepindene. Samtidig er de også rigtig gode til at holde styr på strikkeprojektet, når man lige skal prøve designet på undervejs i strikkeprocessen. Med en maskestopper kan en strømpepind også snildt bruges som en simpel maskeholder til hvilene masker i dit strik ved eksempelvis en lomme.
Maskestoppere kan også sættes på en rundpind og bruges som en mere fleksibel maskeholder til brug ved eksempelvis masker, der hviler til ærmer. Det er på den måde også nemt at samle maskerne op igen, da de jo allerede sidder på en strikkepind og er klar til at blive strikket videre på.