Hvilket garn til Sophie Hood? Isager Soft eller Gepard Puno Upcycling

oprettet d.

PetiteKnit Sophie Hood strikket i Isager Soft

Sophie Hood er PetiteKnits hætte og halsedisse i ét. Den strikkes frem og tilbage i retstrik i ét stykke fra spids til spids med i-cordkanter, formes med ind- og udtagninger og sys sammen i nakken til sidst. Den er blevet et af efterårets mest strikkede små projekter, og det forstår vi godt: det er et dejligt hurtigt strikkeprojekt, og du har glæde af dit hættetørklæde hele vinteren.

Strikkeopskriften er skrevet til én tråd garn med 125 meter pr. 50 g. Du skal bruge 150 g i S, 200 g i M og 250 g i L. Sværhedsgraden er 3 af 5. Retstrikken er let, men ind- og udtagningerne kræver, at du tæller med. Vi strikker den selv i to forskellige garner, alt efter hvilket udtryk vi ønsker til vores hætte.

Isager Soft er det garn, PetiteKnit selv peger på, og det, vi bruger i vores strikkekit til Sophie Hood. Blandingen af baby alpaca og økologisk bomuld giver dig en strikket hætte med fylde uden tyngde, og den kradser ikke mod kinden. Isager Soft er et luftigt  blowgarn, så retstrikken får et fint blødt udtryk.

Hvid du gern vil have et mere levende og organisk udtryk på din Sophie Hood, så vælg Gepard Puno Upcycling. Garnet spundet af upcyclet uld, der er blandet sammen i en smuk og let melering, der passer virkelig fint til hættens enkle udtryk.

Strik din strikkeprøve i retstrik, så du er sikker på at din færdige hætte får de rigtige mål. Har du allerede strikket Sophie Scarf, kender du i-cordkanten; teknikken er den samme. Læs også Hvordan vælger du garn til Sophie Scarf, og find opskriften her: PetiteKnit, Sophie Hood.

Del gerne dit projekt med #knittersdelightdk og det færdige resultat med #sophiehood.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

Åbningstider i vores fine butik midt på Fyn

  • Mandag Lukket
  • Tirsdag–fredag 11–17
  • Lørdag De første to lørdage i måneden 11–15

10 min. syd for Odense – Vantingevej 23, Heden, 5750 Ringe