Er der noget bedre, end at starte på et nyt strikkeprojekt?

oprettet d.

Er der noget bedre, end at starte på et nyt strikkeprojekt?

 

Lækker strikketid med bæredygtigt fokus

KNITTER'S DELIGHT NYHEDSBREV 16.09.2022

 

Jeg kan godt mærke, at jeg ikke har helt så meget “ild” på at færdiggøre den silke-sommertop, som jeg er i gang med at strikke for tiden… Det kan faktisk godt være, at den bliver lagt til side, og i stedet bliver strikket færdig når foråret er tilbage igen.

For jo mere efterårsvejret sætter ind, jo mere lyst får jeg til at strikke sweaters igen! Så i dag gik jeg i gang med en strikkeprøve til Anne Ventzels “Klint Classic”, som har stået øverst på min strikke-ønskeliste længe :)

Og kender du det, når man pludselig bare sidder midt i den hyggeligste strikketid? Benene oppe, teen var perfekt, strikkeprøven sad lige i skabet i 2. forsøg, og nu kan jeg slet ikke vente med at komme i gang med at strikke sweateren - eller vente på at tage den i brug :D

Jeg ønsker dig en masse hyggelige strikketimer :)

 

GARNET SILKMOHAIR OG ØKOULD

Til min “Klint Classic” har jeg valgt at strikke i Onions “Organic Wool+Nettles No.4”, og Knitting for Olives “Soft Silk Mohair”, én tråd af hver :) Det bliver simpelthen så blødt, og lægger sig smukt når det strikkes sammen;

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ONION Yarn Organic Wool+Nettles No.4

Den bløde og blanke blanding af økologisk uld og sprøjtefri nældefibre er et fantastisk lækkert garn at strikke i.

Nælden forstærker garnet på samme måde, som hvis der tilsættes acryl, og samtidig giver den det fineste blanke skær til garnet, der virkelig fremhæver de fine farver.

Onion “Organic Wool+Nettles No.4” løber 130m/50g og koster kr. 49,00 for et nøgle.

 

Knitting for Olive Soft Silk Mohair

Silkmohairen fra Knitting for Olive er super blød og lækker, og samtidig fnugger den minimalt.

Den findes i et utal af fine farver fra deres velkendte douce farvepalette, og det eneste problem er egentlig at vælge, hvilken farve man har mest lyst til at strikke i ;)

Knitting for Olive “Soft Silk Mohair” løber 225m/25g og koster kr. 69,00 for et nøgle.

 

 

ADVENTSKALENDER MED BÆREDYGTIGT FOKUS

Årets Strikke-Adventskalender 2022 er ligesom sidste år fyldt med lækre små strikkeprojekter, tilbehør og delikatesser, alt sammen med bæredygtigt fokus :)

De fire gaver er indpakket i smuk bæredygtig indpakning, og er mærket med So Schjelde Adventsmærker der kan bruges igen og igen - også som julepynt :)

 

Du kan bestille kalenderen allerede nu :) Den pakkes og afsendes til dig i november måned, så du er helt klar til d. 1. søndag i advent. Beløbet trækkes først, når pakken bliver afsendt.

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar